ASV-S                            Survey

Drone udviklet til søopmåling

Fleksibel, let at betjene og autonom

Søopmålingsdronen er bygget på DanaDynamics autonome maritime drone-platform. Survey-dronen letter arbejdet med søopmåling og skal være medvirkende til at flere havne opmåles nøjagtig.

Den maritime drone sejler med et højt niveau af autonomi og leverer nøjagtige opmålinger af bundforhold. Dronen foretager side-scan af bolværk og spunsvægge.

 

Payload er monteret i modulcontainere som let kan skiftes. Om bord findes seks standard-containere som indeholder moduler til navigation, styring og betjening af payload. Den fleksible opbygning sikre at dronen nemt kan udstyres med alternativt payload og løse andre opgaver kystnært eller på søer.

Autonomi-kernen som sender information navigations- og styringsmodulet, benytter forskellige sensorer. Dronen er udstyret med GPS, LIDAR, AIS, radar og forskellige kameraer. Dronen kan betjenes med R/C styringsboks.

Dronen er designet til at udføre søopmåling og lave bundprofiler (bathymetri) ved hjælp af multibeam sonar. Det SWATH-lignende design på hovedskroget giver begrænset opdrift i forskibet og sikre en rolig gang i søen. Dronen sejler som single-hull og kan udfolde to støtteskrog, hvilket stabiliserer fartøjet yderligere. Dronen er designet til at kunne operere i stømfyldt farvand.

Survey-dronen er bygget i kulfiberkomposit (carbon). Kulfiber er kendetegnet ved høj grad af stivhed, stor styrke, lav vægt og høj kemisk modstand. Kulfiberen sikre et lavt deplacement, en energibesparende fremdrift og er en robust konstruktion.

ASV-S er elektrisk drevet med et 4 kW Azimut-drev som sikre stor manøvredygtighed. Strømkilde er en Li-Ion batteripakke som giver en driftsperiode på ca. 7 timer ved normal sejlads.

Dronen håndteres nemt fra en standard bådtrailer eller et MOB-stativ. Dronen er monteret med fire løfteøjer til søsætning med kran.

Specifikationer:

Længde 6,07m., Bredde 1,24m (2,64m udfoldet), Højde 98cm, Dybgang 32cm, Deplacement 865 kg.